Tons og Tøser 1

Vi skal skabe et fællesskab hvor bevægelsesglæde og udvikling er i fokus

Vores træninger er designet til at styrke og fremme pigernes bevægelsesglæde og motoriske udvikling.
Vi lægger vægt på at skabe et inspirerende og engagerende miljø, hvor de kan udforske og udvikle deres fysiske evner gennem sjove og udfordrende øvelser. Der er plads til alle niveauer og alt kan tilpasses.

Vi ser frem til at byde jer velkommen til en energibombe af en sal, hvor bevægelse, smil og grin er i fokus. Vi skal blive bedre, mens vi hygger os.

Alle kan være med – Det hele kan skaleres både op og ned

Det vigtigste er at alle er med – Hver time begynder med en kombination af gymnastiklege, som skaber en god stemning og opvarmer kroppen på en sjov måde. Pigerne får mulighed for at udfolde sig kreativt og motorisk, mens du som forældre kan løbe en tur, tage et telefonmøde eller handle.

Hver træning er bygget op af tre elementer – opvarmning, spring og nedkøling. Alle tre elementer har dog til hovedfokus at tilpasses hver enkel i salen, så alle bliver udfordret og kan være med. Fællesskab, selvstændighed og inddragelse bliver store fokuspunkter. Vi skal blive bedre hver især, men vi skal hjælpes ad og gøre det som et hold.

I løbet af sæsonen introducerer vi forskellige springteamer, der varierer fra klassiske gymnastiktemaer som salto og vejrmøller til mere utraditionelle og sjove emner som lege med store bolde og ninja-øvelser. Disse temaer er med til at holde træningen spændende og udfordrende samtidig.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en sæson fyldt med spring, leg og masser af gode stunder.

Info
Tirsdag
17:00 - 18:00
Årgang: 2017 - 2019
Gymnastik
Piger/kvinder
MGC
alle
Tilmeldingen er åben
24 / 35
975,00 kr.
Tid Aktivitet Sted
02. Sep 17:00 - 18:00
Træning
09. Sep 17:00 - 18:00
Træning
16. Sep 17:00 - 18:00
Træning
23. Sep 17:00 - 18:00
Træning