skip to Main Content

Hjælpeinstruktør

Kan du lide gymnastik? Kan du lide at arbejde med børn og unge? Vil du være med til at bestemme hvilken gymnastik, der skal laves i Aarhus?

Opgaverne
Dine opgave i AGF Gymnastik vil være som instruktør eller hjælpeinstruktør på et af vores gymnastikhold, som træner i Aarhus midtby. Du skal være med til at give børn og unge en spændende og sjove oplevelser i hverdagen. Du vil indgå i et team af andre kompetente instruktører og hjælpeinstruktører på et hold.

superspringerneI samarbejde med AGF Gymnastik finder vi gymnastikholdet, som passer lige til dig. Det er ikke et krav, at du har tidligere erfaringer på området, men blot at du har lysten og energien.
Gymnastiksæson løber typisk fra uge 35/36 og frem til midten af april.

Hvem er vi?
AGF Gymnastik er en aktiv og veletableret forening, der lægger vægt på et godt samarbejde instruktørerne, frivillige og bestyrelsen imellem. Vi kan blandt andet tilbyde personlig og faglig udvikling gennem kurser og vejledning, et socialt netværk instruktørerne og frivillige imellem og løbende arrangementer med både socialt og fagligt indhold.

Hvad kan du forvente af os?

  • Du vil få en god opstart sammen med en erfaren instruktør
  • Vi giver dig mulighed for at tage på relevante kurser
  • Du får muligheden for at træne et hold sammen med andre
  • Du får mulighed for at udvikle dig som underviser, arrangør og udvikler af børns kompetencer
  • Du vil udvikle nye færdigheder inden for bl.a. samarbejde og ledelse
  • Du bliver en del af et team af andre instruktører og hjælpeinstruktører
  • Du vil få mulighed for at få gode oplevelser, udvikle netværk og nye bekendtskaber

Hvad forventer vi af dig?

  • Du møder glad og imødekommende op til hver træning
  • Der er træning én dag i ugen 1-2 timer, alt efter hvilken aldersgruppe du træner
  • Du er vild med at være sammen og arbejde med børn og unge
  • Du skal være indstillet på, at du måske skal forberede dig hjemmefra
  • Du har lyst til at tage på relevante kurser. AGF Gymnastik vil gerne betale for relevante kurser.
  • Det er en fordel, hvis du har dyrket gymnastik tidligere, men det er ikke et krav.
  • Bare du har gåpåmod.
  • Vi forventer, at du har lyst til at undervise, og at du med et smil kan give gymnasterne en god oplevelse

Hvis du synes, dette lyder spændende, så kontakt os uforpligtende for mere information på info@agfgymnastik.dk

cover-facebook-agf-udenpil

Vi glæder os til at høre fra dig!

Back To Top